Vognmændene Frederik og Erik Larsen
Frederik Marius Kristian Larsen er født 1895 på Blanke Mark, hvor hans far var husmand og væver. Han blev gift i 1923 med Margrethe Skovbo Frederiksen, født 1896 i Asperup. Sammen købte de et lille husmandssted på Roerslev Mark, hvor de drev landbrug. Her blev deres 2 ældste børn født Ellen Skovbo Larsen 1925 og Kristian Skovbo Larsen 1927.
Der var dog ikke rigtig økonomi i landbruget, så ejendommen i Roerslev blev solgt, og familien flyttede i 1930 til en mindre ejendom på Gl. Landevej 62 i Kauslunde. Den tilhørende jord – ca. 3 tdr. land – blev bortforpagtet og den første lastbil indkøbt, en Ford. Inden længe blev forretningen udvidet med endnu en lastbil, og der blev ansat en chauffør.
Datteren Ellen fortæller, at hun husker en chauffør der hed Kaj Marxen, som dengang fik 20 kr. om ugen i løn. Tariffen var ellers kun 18 kr., men hendes far rundede op.
I 1932 blev familien forøget med endnu et barn Erik Skovbo Larsen.
Frederik Larsen købte i 1939 en grund af ejeren på Kauslundegård. Hans svoger, som var arkitekt, tegnede et hus og i 1940 stod nybygningen med stor dobbelt garage færdig på Hovedvejen 106 i Kauslunde. Alt tegnede godt for familien.
Men krigen gjorde det efterhånden vanskeligt at drive vognmandsforretning, og samtidig ramtes Margrethe Larsen af sygdom og døde i marts 1942, hvor den yngste af børnene Erik kun var 9 år gammel.
Frederik Larsen opgav herefter vognmandsforretningen, og solgte i 1943 hus og forretning og flyttede til Voldbyvej 15, Voldby. Han tog nu job som arbejdsmand og dyrkede tobak på adressen.
Datteren Ellen, der fik uddannelse på telefoncentralen i Kauslunde, blev gift i 1945 og flyttede hjemmefra. Sønnen Kristian kom i lære som kontrolassistent, men blev som 18-årig ramt af en alvorlig influenza, som han ikke overlevede.
Frederik Larsen og Erik flyttede herefter tilbage til Kauslunde og lejede sig ind på Hovedvejen 106 og startede ny vognmandsforretning fra denne adresse.
Erik blev allerede i en meget ung alder medhjælper på lastbilen. Han måtte i starten stå op i bilen for at nå pedalerne, når han fik lov at køre. Faderen kunne så blive på ladet og være klar til at læsse mælkejunger eller strø salt, eller hvad opgaven nu var.
Da Erik fik kørekort, indgik han i forretningen, og lastbilen kunne nu udnyttes både tidligt og sent.
Der blev kørt mælk fra gårdene til mejeriet. Der blev kørt sukkerroer fra landmændene til Assens og Kolding sukkerfabrikker. Også sten og grus til vejene var en del af opgaverne. I den forbindelse blev der oprettet et depot i Kauslunde, så man ikke hver gang måtte af sted til grusgraven. I starten blev alt læsset med greb, men senere blev der investeret i en transportør. Og igen senere i en traktor med læssegrab.
Erik Larsens kone Inger fortæller, at hun i 1950 kom fra Lunderskov til Voldby, hvor hun tjente på en gård. På det tidspunkt kørte Erik mælk fra gårdene til mejeriet, og han kom også til den gård, hvor hun tjente.
De blev kærester og da Erik skulle aftjene sin værnepligt og efterlade sin far alene med hus og forretning, foreslog han, at hun flyttede hjem til faderen for at passe hus. Så allerede i 1952 flyttede Inger til Kauslunde og i 1954, da Erik var vendt tilbage fra militærtjeneste, blev de gift.
De blev boende sammen med Frederik Larsen i nogle år, og det første af deres børn, Grethe, blev født her i 1955.
I 1957 flyttede Inger og Erik Larsen til Gl. Banegårdsvej i Middelfart, og Astrid Nielsen fra Svinø flyttede ind som husbestyrerinde hos Frederik Larsen. Han mente herefter, at han med Astrids hjælp kunne klare vognmandsforretningen selv og deres samarbejde stoppede for en periode.
Erik Larsen investerede i en hyrevogn og blev tilknyttet Middelfart Taxa. Det varede dog kun et halvt års tid, så kom Frederik Larsen og tilbød Erik at overtage hans forretning. Frederik Larsens helbred var nu svigtende, og han fortsatte herefter med lillebilkørsel.
For at få plads til lastbiler købte Inger og Erik Larsen i 1958 hus på Assensvej 121 i Skrillinge. De flyttede ind i stueetagen, mens lejligheden på første sal var lejet ud til Cathy og Svend Nørregaard og senere til Rie og Erik Larsen. Taxaen blev solgt, og der blev indkøbt en lastbil og bygget stor dobbeltgarage.

Snart efter blev lastbil nr. 2 indkøbt, og der blev ansat fast chauffør. Vognmandsforretningen var nu i gang igen.
Familien blev de følgende år forøget med endnu 2 piger, Anita i 1959 og Jonna.
Artiklen er et uddrag af medlemsfolderen for 2020 Vognmænd hvor du kan læse flere artikler om Vognmænd i gennem tiden.
