Blodageren

Aarbogen for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter, 1923, har en beretning om ”En interessant Mark i Kauslunde” meddelt af lærer N. Mortensen, Kauslunde.

Her bringes beretningens sidste afsnit:

I de dage, da de Kauslunde Bymænd samledes til Bystævne, var det ret almindeligt, at der opstod Slagsmaal mellem dem, når de gik fra Stævnet. I Markfællesskabets Dage var der Emner nok, som skulle behandles på Bystævnet, og som kunne give Anledning til Strid mellem de enkelte, og selv om Bymændene med Oldermanden i Spidsen gjorde sig al mulig Umage for at dømme retfærdigt mellem de uenige, saa skete det ikke sjældent, at den, som Dommen eller Kendelsen gik imod, søgte at skaffe sig lidt Oprejsning på Hjemvejen.

Saaledes fortælles det, at to Mænd, der gik fra Bystævne, kom i Klammeri, da de var et stykke ude i Kirkegyden. Det gik efterhaanden over til Haandgribeligheder, og i Stridens Hede tumlede de ind på Marken. Tolleknivene røg af Skederne, og Slaget endte med, at den ene faldt for aldrig mere at rejse sig.

Men den Ager, som vædedes af den dræbtes Blod, blev nu en Blodager, og Jord fra denne Ager havde blodstillende Egenskaber. Stærke Blødninger standsede øjeblikkelig, naar man lagde Jord fra Blodageren på det blødende Lem.

Det gjaldt ogsaa de saakaldte Blodstyrtninger, men saa skulde Jorden lægges i nakken paa den syge. Folk kom langvejs fra for at hente Jord fra Blodageren. Nulevende ældre

Folk mindes at have set Ryttere komme jagende på sveddryppende Heste for at hente Jord. Fra den dag, da omtalte Drab fandt Sted, var det Skik i Kauslunde, at Bymændene skulle have en ny, ren Skjorte (Jordeskjorte) paa, naar de gik til Bystævne.

– Det har næppe været de to mænds temperement, der alene har været årag til klammeriet. I nogle af de gamle bylove kan der læses, at der var rig anledning til at fordre øl og brændevin som bøder for forseelser. – En sådan aftale findes bl. a. i en ACKORD, år 1832, imellem samtlige gårdmænd og mølleren i Gamborg.

Aarbogen for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter, 1923, har en beretning om ”En interessant Mark i Kauslunde” meddelt af lærer N. Mortensen, Kauslunde. Her bringes beretningens sidste afsnit: I de dage, da de Kauslunde Bymænd samledes til Bystævne, var det ret almindeligt, at der opstod Slagsmaal mellem dem, når de gik fra Stævnet. I Markfællesskabets Dage var der Emner nok, som skulle behandles på Bystævnet, og som kunne give Anledning til Strid mellem de enkelte, og selv om Bymændene med Oldermanden i Spidsen gjorde sig al mulig Umage for at dømme retfærdigt mellem de uenige, saa skete det ikke sjældent, at den, som Dommen eller Kendelsen gik imod, søgte at skaffe sig lidt Oprejsning på Hjemvejen. Saaledes fortælles det, at to Mænd, der gik fra Bystævne, kom i Klammeri, da de var et stykke ude i Kirkegyden. Det gik efterhaanden over til Haandgribeligheder, og i Stridens Hede tumlede de ind på Marken. Tolleknivene røg af Skederne, og Slaget endte med, at den ene faldt for aldrig mere at rejse sig. Men den Ager, som vædedes af den dræbtes Blod, blev nu en Blodager, og Jord fra denne Ager havde blodstillende Egenskaber. Stærke Blødninger standsede øjeblikkelig, naar man lagde Jord fra Blodageren på det blødende Lem. Det gjaldt ogsaa de saakaldte Blodstyrtninger, men saa skulde Jorden lægges i nakken paa den syge. Folk kom langvejs fra for at hente Jord fra Blodageren. Nulevende ældre Folk mindes at have set Ryttere komme jagende på sveddryppende Heste for at hente Jord. Fra den dag, da omtalte Drab fandt Sted, var det Skik i Kauslunde, at Bymændene skulle have en ny, ren Skjorte (Jordeskjorte) paa, naar de gik til Bystævne. – Det har næppe været de to mænds temperement, der alene har været årag til klammeriet. I nogle af de gamle bylove kan der læses, at der var rig anledning til at fordre øl og brændevin som bøder for forseelser. – En sådan aftale findes bl. a. i en ACKORD, år 1832, imellem samtlige gårdmænd og mølleren i Gamborg.